Vi har leveret granit til mere end tusind tilfredse kunder siden 2007

Lyssten til haven

Lyssten er LED belysning, som er fremstillet til nedlægning i indkørsler, terrasser eller flisegang.

Stenene er fremstillet af polycarbonat, som er slagfast og frostsikret plastik. De er designet til at holde længe, være energieffektive og driftsikre.

Inspiration

Stenene kan placeres i indgangspartier til at vise vej, eller på terassen. Kun fantasien sætter grænser.

Specifikationer

For chaussesten størrelse gælder: Størrelse: 95×95×70 mm (b x l x h), Effekt : 1 × 0,72 watt (ét LED element i hver sten)

Stenene kan leveres i tre forskellige hvide toner: Varmhvid, koldhvid og naturhvid. (på forespørgsel kan de laves i rød, grøn og blå.)
Stenene leveres med LED, skruer, forskruninger, samlinger til ledninger.

Levetiden er op til 100.000 timer, hvilket giver 35 år hvis de er tændt 8 timer om dagen i gennemsnit.

Strømforsyning


Strømmen til stenene er lavvolt som leveres af en transformer. En 5W transformer kan trække 6 sten. 5W/0,72W=6 sten. For op til 25 sten anvendes en 18 W transformer, og en 40W transformer kan trække 55 sten.

Husk at selve tilslutningen til 230V skal udføres af autoriseret elektriker samt at kabelføringen mellem stenene og hen til placering af driver, skal ske i overensstemmelse med stærkstrømsreglementet. Er du i tvivl bør du rette henvendelse til en elinstallatør og få dem til at udføre den komplette installation.

Montage

Grav f.eks. kablet ned og lad en “sløjfe” stikke op de steder hvor lys-stenene ønskes placeret. Når du er klar til at samle og montere selve stenen, klippes kablet.

Slå udslagsbrikkerne ud i “låget” og montér forskruningerne. Yderkappen af kablet af-isoleres og kablerne trækkes igennem forskruningen. Bemærk at de enkelte ledninger ikke skal af-isoleres.
Benyt 3M lim-mufferne til at samle kablerne med ledningerne fra LED brikken. (brun til sort) og (blå til rød). Når muffen trykkes sammen er det IKKE nok at klemme med fingrene. Brug i stedet en papegøjetang, fladtang eller lign.
Kontrollér at gummipakningen ligger korrekt i bunden af rillen i “låget” og skru “låget” sammen med stenen. Pas på ikke at overstramme skruerne.

Indkøbsvogn

Total 0,00 DKK

Vis indkøbsvogn